Toms forlorne Skildpaddekage (også kaldet En moders Trøst!)

SÅ er den her - kagen der fik 408 likes på Vegansk mad i løbet af ingen tid og som alle stadig snakker om, men ingen endnu ved om virkelig findes.

Mange har, siden den dukkede op på facebook første gang for så længe siden, at ingen helt husker præcis hvornår det egentlig var, spurgt sig selv, hinanden, mig og Google, om det virkelig var et virkeligt opslag med en virkelig kage eller om det bare var en helt og aldeles virkelig fantastisk dejlig drøm.
Nogle har endda spurgt:

'Var det ægte kage eller var det noget jeg drømte?' (en såkaldt drømmekage)

'Kan det virkelig passe at Toms Skildpadder er veganske?' (svaret er nej, det er for godt til at være sandt. Alle ved jo, at det vil være at trodse alle naturlove, hvis man skulle producere velsmagende chokolade og andre madprodukter uden animalske tilsætningsstoffer)

'Er jeg død og kommet i himlen?' (her er svaret ja, din veganertosse, din latterlige, usunde, næringsfattige, naturlovstrodsende, livsstil har selvfølgelig taget livet af dig. Du døde af mangel på komplette aminosyrer og realistisk tilgang til livets cirkel. Dyr besidder kun halvt så mange følelser som planter (common knowledge!) og veganere besidder iøvrigt kun halvt så mange hjerneceller som Joachim B. Olsen og Inger Støjberg tilsammen - efter en heftig bytur på speed.)

Èn person skrev sågar endda følgende til mig:
'Dame, hvis du nogensinde vil se dine børn igen, så har du bare at få den opskrift skrevet ned i en helvedes fart! Kærlig hilsen den følsomme veganer.'

Sidstnævnte var måske nok egentlig temmelig snotdumt skrevet - selvfølgelig ønsker jeg da at se mine børn igen, når de er blevet voksne og har lært at tænke, reflektere og opføre sig ordentlig. Tre kompetencer, som jeg ikke er helt sikker på, at jeg er den rigtige til at lære dem - men så er det jo godt, at man kan stikke dem et stykke trøstekage efter man er kommet til at stikke dem en flad - igen. For de ved jo godt, at de ikke skal forstyrre mor, når hun kommer træt hjem fra arbejde og har brug for lige at sidde og slappe af med sin whiskey og lidt porno.
Men - intet siger 'undskyld', som et stykke af Toms forlorne Skildpaddekage, ligesom intet siger 'tak fordi du er dig', som en plade Merci - og hvis du kommer rom nok på din kage, så vil ungerne lynhurtigt glemme den sidste kindhest og artigt lægge sig til at sove før klokken når at slå 18.
Win/win!

Nå, nok om min hverdag og tilbage til mig. Jeg lader mig selvfølgelig ikke presse, men jeg er tilpas meget attention whore-ish til at nyde showet og sole mig i den stråleglans, som den meget smukke og tilsyneladende lækre kage kastede over mit ellers noget så blakkede ry og det dårlige forbillede jeg ellers er for mine børn. (By the way så er jeg single!)
Så er du også kommet til at stikke chefen en kindhest eller har du børn der opfører sig barnligt og trænger du til at trøste dig selv, så er her opskriften du skal følge for enten at give den perfekte undskyldning eller forkæle dig selv.

OBS: Jeg er sådan en 'på gefühl'-type, så du skal være forberedt på at skulle sjusse dig lidt frem nogle steder i opskriften, men jeg vil selvfølgelig prøve at guide dig igennem på bedste vis med min blide, rummelige og nænsomme morfacon.

God fornøjelse og held og lykke ...

Opskrift

1 stk. af Thomas Erex' Sandhedskage

Soyatoo flødeskum

Rom /Romessens og evt. Cuba Caramel

200g mørk chokolade

ca 1/2 dl kakaomælk

Karamelsovs (jeg brugte en jeg havde købt hos Vegan and Snacks)

Først skal du bage Thomas Erex' sandhedskage

Jeg bagte den i en rund springform på 16 cm, så var det nemlig muligt for mig at dele den i tre bunde.

Derudover skiftede jeg de to dl soyamælk ud med to dl cola og det fungerede bare skidegodt!

Vær dog lige obs. på, at kagen godt kan lide at blive bagt i længere tid og ved lidt lavere grader, hvis du lavet den høj som min. Prik i den jævnligt med en strikkepind for at se om den er færdig, så den ikke klasker sammen, når du tager den ud og sætter den til at køle af. Det er sådan noget der virkelig kan sætte mit pis i kog ...

Når kagen er bagt og kølet af skal du dele den i to eller tre alt efter kagens diameter - og så er det ellers bare lige ud ad lagkagelandevejen derfra.

Pisk Soyatooflødeskummet op og vend forsigtig karamelsovs i til det smager dejligt (det er meget subjektivt) og vend herefter også omkring 50 gram ikke for finthakket, mørk chokolade i. Du vil jo gerne have, at den knaser lidt, når du spiser den, vil du ikke?

Tag en tallerken eller et kagefad og læg den første bund på.

Uden at skamme dig skal du nu væde bunden med rom/romessens og evt Cuba Caramel. Husk på, at der er knasende chokoladestykker i kagen, så bunden kan næsten ikke blive for våd. Så længe den stadig kan holde sammen på kagen er det OK at putte lidt mere rom på! (alt efter hvor meget du vil have den til at smage af rom, selvfølgelig, det er virkelig en smagssag, jeg foretrækker slet ikke at kunne smage kagen. Bruger du essens er det dog ligemeget om man kan smage kagen, da der ikke er nogle procenter i).

Tag herefter karamelsovsen og smør et lækkert, ikke for skrabet, lag ud over bunden og slut af med at klaske en god omgang karamel-/chokoladeflødeskum på, inden du lægger bund nummer to på og endnu engang gentager processen med rom, karamelsovs og flødeskum.

Læg den sidste bund på - kald det bare for toppen, hvis du er en af dém, giv den en omgang rom (det er jo en festkage, giv den dog gas og hæld et glas op til dig selv også, for fanden! Mor bliver mere tolerant - om end også en smule mere aggressiv - af alkohol) og slut af med at smøre en tynd omgang karamelflødeskum ud over  hele kagen, som var den en nøgen udgave af Edwartiger kun for dig, inden du sætter den på køl og forbereder dig på at lave chokoladen klar til overtrækket.

Chokoladen til overtrækket laver du ved at varme en smule kakaomælk op i en skål over et vandbad (jeg vil tro jeg brugte max en halv dl.). 

Kom gerne en sjat rom i kakaoen, du vil jo gerne have kagen til at smage af noget, ikk'?

Når kakaven (kakao er din ven) er sådan ved at være varm kommer du resten af den hakkede chokolade i og rører rundt til det hele bliver en stor og dejlig flydende (men ikke tyndflydende) masse. Husk jævnligt at tage skålen op af vandbadet, når du rører, så du ikke brænder det på, for det vil du virkelig synes er irriterende, just saying!

Tag din kage ud af køleskabet (den skal altså lige været blevet godt kold) og hæld systematisk chokoladen ud over kagen på sådan en helt tilfældig men alligevel totalt kontrolleret måde, som får det til at se overdrevet fedt og lækkert ud - vær obs på, at det ikke er alle der besidder evnen til at få ting til at se skødesløst lækre og velanrettede ud, så brug evt en ske til at fordele chokolademassen med en smule af gangen, så er det lettere at styre.

Jeg smelter min chokolade i kakaomælk fordi jeg ikke vil have den bliver helt fast og hård at skære i, næh, den skal derimod være lidt fast, men stadig blød og cremet.

Sæt igen din kage på køl til chokoladen har sat sig og giv så lige kagen en afsluttende tur med karamelsovsen, som du selvfølgelig også nonchalant hænder ud over den på sådan en casual måde, der får hele kagen til at ligne noget som Rosa fra Rouladegade kunne finde på at bage til en eller anden afdanket Hellerup-spritter-morfar-type.

Selv tak!

Julegrøden over alle julegrøde

For noget tid siden skete der noget magisk, ikke sådan helt overnaturlig magisk, bare sådan mere hverdagsagtigt magisk. Ligesom når man pludselig finder ud af at man har tabt sig og kan passe den der jakke der bare har hængt i skabet i et år eller man står i slutningen af måneden og er lidt presset økonomisk og finder en halvtredser i sin inderlomme. Det er den slags magi jeg taler om.
Forleden skete der det, at jeg, som ellers aldrig har været den store havregrødsentusiast, fik et smart fif til, hvordan man lavede en havregrød, der slet ikke var spor klam på den der indkogte og slimede havregrødsagtige facon, som jeg ellers afskyr.
Men det sjove ved denne her grød var, at da jeg første gang lugtede til den, tænkte jeg 'den lugter sguda af brunkager' og det morede jeg mig meget over indtil det pludselig slog mig at
vi er i december!
Jeg kan pludselig lide en havregrød der lugter af brunkager!
Og så lagde jeg to og to sammen og konkluderede det helt åbenlyse: den havregrød skulle bare pimpes så den blev fuldkommen som at spise en brunkage - minus den der klassiske knasen, natürlich, det kan være en smule svært at få indkorporeret i en grød.
Og så gik jeg i gang med at undersøge, hvilke krydderier der var et must have for at lave en brunkagegrød og NU er den her endelig, grøden der:

- får din bolig til at ligne Gertrud og Oluf fra De Nattergales' lejlighed, afsnit 24
- får dit kalenderlys til altid at vise den rigtige dato ligegyldigt hvor meget eller lidt du har det tændt
- får dig til fuldkommen smertefrit at skide guldglimmergrankogler i et væk
- får alle dine julegaver til at ligne noget fra Magasin
- får Mette Blomsterberg til at ringe til dig for at få opskriften
- hjælper dig med at finde det mest perfekte juletræ du nogensinde har haft
- får tre vise mænd til at komme forbi med gaver juleaften
- får din julemad til at blive så vellykket, at din familie bliver veganere
- får SKAT til at hæve dit fradrag og sænke din skatteprocent

What's not to like?!
Der er dog også visse minusser, som for eksempel når julemanden for tredje gang på samme dag desperat ringer for at tigge dig om at få 'bare en lille bitte portion mere', samt sandsynlighed for en smule kvalme ved tanken om at skulle spise mere brunkagegrød, når vi når til slutningen af december og din juleånd er ved at være ligeså iturevet, som gavepapiret fra den Furrealpony, som du har givet din datter, fordi det er det eneste hun har snakket om i to år og du ikke har haft råd til at give hende før denne jul.

Men alting har en ende, heldigvis også dette blogindlæg, og så kan jeg jo begynde at arbejde mig hen imod en nytårsgrød kogt på champagne, konfetti, dine forældres tomme østersskaller og onkel Carls cigarrester.
Stay tuned!

Opskrift på brunkagegrød til en person:

6 dadler

1 banan

2dl vand

Blend ingredienserne groft, der må gerne være nogle klumper tilbage, det er bare ekstra guf, hæld massen i en kasserolle og sæt det til at koge, rør jævnligt og tilsæt imens

1 tsk revet appelsinskræl (økologisk eller usprøjtet, hvis du er glad for dit gode helbred)

1 tsk kanel

1/2 tsk stødt ingefær

1/4 tsk allehånde

lidt mindre end 1/4 tsk kardemomme

evt en enkelt, stødt nellike

1dl havregryn

evt. 1 spsk mandelflager til at drysse på den færdige grød

Kog op, smag til og når grøden har en konsistens, som du synes er lækker hældes den i en dyb tallerken, drysses med mandelflager og spises et sted, hvor nisserne ikke kan se dig, for så får du problemer - alt efter hvor mange nisser du har pyntet op med i din lejlighed, selvfølgelig!

Glædelig jul og velbekomme

Efterårsgryde med to slags kål

Selvom man måske ikke så meget bemærker det i vejret for tiden, så er det altså gået hen og blevet efterår.
Ikke at jeg ikke har bemærket det, jeg er nemlig sådan en frossenpind, der helst vil sove i ske op ad en brandvarm radiator med to dyner på ligeså snart det begynder at blive under ca. 18 grader, men skulle det være gået din næse forbi, så siger jeg det gerne igen - det er blevet efterår!
Og det er der absolut intet negativt at sige noget om. Jeg elsker efterår!

Jeg er lige flyttet for en uge siden, så her er alting kaos, og hver gang jeg går i køkkenet for at lave et eller andet lækkert mad, så kan det næsten ikke lade sig gøre, for så kommer jeg i tanke om, at jeg mangler et eller andet fancy køkkenaggregat, hvilket gør, at jeg enten ikke kan purere eller hakke eller som fx i dag, da jeg havde lavet en dejlig efterårsgryde og endte med at stå med en færdig grydefuld mad, som jeg ikke kunne hælde op, da jeg heller ingen suppeske havde og altså derfor tålmodigt måtte øse op i en lille skål (for jeg havde heller ingen dyb tallerken) med en almindelig spiseske.
Behøver jeg nævne, at jeg i forvejen var blevet enig med mig selv om ikke at blende suppen, da jeg midt i madlavningen pludselig huskede, at jeg heller ingen stavblender har.
Godt det snart er jul, for jeg har næsten ikke plads til flere ønsker på min ønskeseddel ...

Nå, men tilbage til efteråret.
Jeg har i dag været med til at afholde en meget vellykket høstfest på en gård med en lokal forening, der arrangerer gratis børne- og familievenlige oplevelser, og da jeg kom hjem gik jeg helt spontant i gang med at lave mad, selvom klokken kun var halv fire om eftermiddagen, men jeg trængte simpelthen bare til en god grøntsagsgryderet.
Jeg kunne dog ikke dy mig for også at koge nogle ris, som kunne spises sammen med retten - det kan kun anbefales!

Jeg har valgt at kalde retten for Efterårsgryde med to slags kål, og nu har jeg fået blod på tanden efter at lave flere varianter med mere kål. Kål er jo så sundt, så jo flere forskellige slags man kan få med des bedre, tænker jeg, men her kommer, til at starte med, en cirkaopskrift på Efterårsgryde med to slags kål.

Jeg brugte

3. store, grovthakkede løg
3. fed, finthakkede hvidløg
2. porrer i skiver
1. groft revet pastinak
1/2kg kartofler skåret i mellemstore tern
1. gulerod skåret i tynde skiver
200g rosenkål skåret i halve
200g savoykål skåret i strimler
salt
peber

Først vandstegte jeg løgene til de var blevet bløde. Vandstegning er lidt ligesom stegning i olie, man bruger bare vand i stedet og sørger for at det hele tiden koger. Tilsæt mere vand undervejs, så det ikke koger tørt.
Når løgene er ved at være bløde tilsættes hvidløg, porrer og mere vand, så det hele lige er dækket, lad det stå et par minutter og simre og tilsæt så pastinak og kartofler og hæld mere vand på, så det hele er dækket. Lad det herefter småkoge i ca. 20 minutters tid. Jeg synes ikke det gør noget, at det koger lidt ud, så det er altså en smagssag om det skal have mere eller mindre tid.
Husk at skumme urenhederne af jævnligt.
Efter de ca. 20 minutter tilsættes de to slags kål og gulerødderne. Hvis du synes der er for lidt suppe, så tilsæt også mere vand.
Smag til med salt og peber og lad det simre videre i omkring ti minutter.
Synes du din suppe mangler smag kan du godt tilsætte lidt grøntsagsboullion, men jeg synes nu den får en fin smag fra de ovenfor nævnte ingredienser.

Og så er der serveret - dejlig, varm mad, der, ud over at varme din krop og forsyne dit tarmsystem med masser af dejlige fibre, også vil give dig et godt skud c-vitamin, så du bliver bedre rustet til at klare alle de baktusser, din krop med garanti vil blive bombarderet med de næste mange måneder. Win/win!

Pandekagelagkagen!

I morgen har min ældste datter seksårsfødselsdag og vi tog allerede i lørdags hul på festlighederne, da vi holdt familiefødselsdag.

Til fødselsdagen havde jeg drømt om at lave en pandekagelagkage, da jeg ikke lige orkede at skulle kaste mig ud i selv at bage lagkagebunde, men datteren ville hellere have en almindelig lagkage og så blev jeg jo desværre nødt til at lave to lagkager. Stakkels mig, der slet ikke elsker at lave kage!
Men, hvorom alting er, så overlevede jeg, hvilket er mere end man kan sige om kagerne ...

Pandekagelagkagen blev rigtig god, og kan man lide en kage med en smule bid og sejhed, så skal man prøve den. Desuden smager den heller ikke så sødt som en lagkage, hvilket kan være en rigtig rar afveksling til en fødselsdag, hvor der ofte er rigeligt med søde sager i forvejen.

Visuelt skal  man absolut heller ikke undervurdere en pandekagelagkage, og de mange lag giver jo virkelig muligheder - jeg tænker, at der kunne blive en rigtig god regnbuekage ud af alle de lag, men det må lige vente til om et par måneder, når ynglingen fylder fire.

Denne kage var med hindbærcreme, men næste gang skal jeg uden tvivl prøve med en citroncreme, jeg tror nemlig, at den vil være suveræn med lidt mere syre.

 Nå, men NU vil i sikkert gerne have en opskrift og det skal i få!

Til pandekagelagkagen brugte jeg otte pandekager, som jeg bagte efter denne opskrift, de overskydende pandekager brugte jeg til at få fem minutters fred for to børn, der slet ikke kunne vente til gæsterne kom.
Jeg vil anbefale dig at bage pandekagerne dagen i forvejen, så skal du nemlig ikke stresser over, om de når at køle ned, inden du skal lægge lagkagen sammen. Jeg taler af erfaring! Det er meget sjovere at have tid til at distrahere sine børn ved at lege med dem, end det er at blive irriteret over, at de hele tiden kommer og spørger, hvornår gæsterne kommer, mens man bekymrer sig om, hvorvidt der kommer til at være en pandekagelagkage på fødselsdagsbordet eller ej.

Hindbærcremen jeg brugte, er herhjemme en gammel lagkageklassiker, som jeg har fundet i Den store vegetariske Kogebog og efterfølgende har valgt at veganisere.
Til den skal du bruge

250g hindbær (jeg brugte frosne, som lige fik et kort opkog - igen, dagen i forvejen, så det kan nå at køle af)
1 brik soyapiskefløde fra Alpro (tjek at det er den der er lavet til at blive til 'fløde'skum)
en smule flormelis

Pisk Alpro til en god fast skum, evt. med et par spsk. flormelis, den skal helst ikke være for sød, og vend de kogte og mosede hindbær i lidt ad gangen. Tjek undervejs, at massen ikke bliver for smattet, og husk, at begge dele helst skal være køleskabskolde, så det ikke skiller eller begynder at miste den faste, cremede konsistens.

Når du har lavet pandekager og hindbærcreme, så er det bare lige ud ad landevejen derfra.
Tag en tallerken eller et kagefad, læg en pandekage på, smør med et par skefulde creme, læg en ny pandekage ovenpå osv osv.

Jeg valgte at afslutte med et lag creme på toppen, men kagen vil, set i bakspejlet, nok komme mere til sin ret, hvis man afslutter med en rå pandekage øverst - evt. pyntet med lidt sukker, hindbærsyltetøj eller friske bær, så pandekagen ligesom er repræsenteret i al sin smukke enkelhed.

Velbekomme

Rødbedecarpaccio

Her til aften var jeg en tur i haven for at se om der var nogle modne tomater der skulle plukkes og på vej ind kom jeg lige til at kigge ned på altankassen med rødbeder, der næsten voksede op af jorden og besluttede mig derfor for, at tage en med ind for at se, om de var ved at være spiseklar.

Her til aften er jeg alene hjemme, da jeg trængte til en aften, hvor jeg kunne sidde og stirre ind i væggen og måske nyde en mojito eller to, inden jeg gik tidligt i seng.
Og så skulle jeg selvfølgelig hygge mig med at lave noget lækker plantemad, men den slags forløber sjældent som planlagt for mig - i hvert fald ikke, når jeg for en gangs skyld ikke er forpligtet til at lave mad på samme måde, som man nu engang er, når der er små børn til stede, og derfor blev planen om at lave scrambletofu med grønkål pludselig ændret til en lækker lille forret, der tog fem minutter at lave.

Resultatet var vellykket og smagen tog mig tilbage til dengang, da jeg boede hjemme og vi også eksperimenterede med at lave carpaccio med grøntsager, noget jeg kun på det stærkeste kan anbefale, jeg tror næsten ikke, at der findes en grøntsag der ikke ville smage godt skåret ud i tynde skiver og garneret med olie/citrondressing og cashew samt gærflager. Prøv fx. med champignon, der godt kan tåle et ekstra skvat dressing da de suger helt vildt, men til gengæld kvitterer med at blive rigtig lækkert saftige og smagfulde ...

Skulle du også have lyst til at prøve at lave en vegansk carpaccio, så kommer der her en ca. opskrift, dressingen kan bruges til alle slags carpaccio og kan også laves med balsamicoeddike eller andre eddiker, hvis du er i humør til at eksperimentere.

Ingredienser til omkring to personer

En enkelt rødbede
3-4 spsk. raps- eller olivenolie
1-2 spsk. citronsaft
salt
peber
6-8 cashewnødder
1-2 spsk. gærflager

Rødbeden skæres i tynde skiver, evt. på et mandolinjern, for derefter at blive lagt i et enkelt dækkende lag på tallerkenerne.
Jeg har for sjov prøvet at dyrke de bolchestribede rødbeder, da jeg synes de er så fine, men du kan sagtens bruge en af de almindelige røde.

Olie og citronsaft blandes sammen, dressingen må gerne være lidt sur, da det komplimenterer rødbedernes jordsmag og cashew-/gærflageblandingens fedme godt, og fordeles gavmildt ud over rødbedeskiverne og der kommes lidt salt og peber ovenpå, lad det gerne stå lidt og suge dressingen til sig.

Cashewnødder skæres i fine flager eller hakkes fint og drysses ud over rødbedeflagerne sammen med gærflagerne og retten serveres.
Sæt eventuelt lidt ekstra dressing på bordet sammen med forretten, da den ikke må være for tør, når man spiser den.

Buon appetito!

Løst og fast

Bare rolig, dette er ikke et indlæg om mine toiletvaner (der ellers er blevet en hel fornøjelse efter jeg droppede alt det animalske), men derimod en lille update på, hvordan det går med min veganske livsstil. Whoa, jeg beklager, hvis jeg fik afsløret mere end jeg lovede, lad os straks skifte emne!

Jeg har nemlig fået mig en profil på Instagram, Min veganske farm, hvor jeg blandt andet lægger alle mine nørdede plantebilleder ud!

Grønkålsspirer

Grøn salat

 

Hestebønner

Jordbær

Ja, jeg er ret ny i den der planteverden, men jeg er altså blevet helt tosset med at spire og plante ting og se dem vokse, det er næsten som et lille barn, som man glædes over at se vokse op og udvikle sig. Og alle forældre ved jo, at børn, dem kan man ikke tage for mange billeder af (i hvert fald ikke de første par stykker man får, derefter bliver det måske lidt trivielt, gå skal de jo nok lære osv.).

Pt har jeg i min have fire grønkål, syv hestebønner, der trænger til at blive bundet op, men hold nu op, hvor jeg glæder mig til at smage hestebønner, det skulle bare være lækkert, så jeg håber at de skynder sig at vokse færdig så de kan begynde at gro nogle lækre bønner til mig, en altankasse med jordbær (tyvstjålet på lovligste vis fra mine forældres have), en altankasse med spinat (og snegle, sidst jeg tjekkede), og to med spinat (en rød og en almindelig grøn) og en fandens masse krydderurter.

For mig er den bedste start på dagen faktisk at gå ud i min have og lige kigge lidt på det hele og forundres over, hvor stor grønkålen er blevet siden den stod som en lille spire i min vindueskarm. Måske køre hånden gennem citronmelissen for lige at nyde duften og så plukke et par blade af den ene mynte eller en salat eller spinat, som jeg lige kan tygge på på min haverunde.
Ja, romantisk lyder det, men så husk lige på, at det er en lillebitte forhave til en betonlejlighed der vender ud imod en gangbro, der er travlt trafikeret af folk på vej til og fra Bilka, så det er begrænset, hvor meget fuglefløjt, frihed og frisk luft man kan nyde i den have.
Men det er dog en have.

Krydderurter

Haven i al sin pragt, som den så ud for en måneds tid siden

næste projekt på blive at lægge et nyt billede op

Måske det også ville være interessant at se min baghave, hvor jeg også dyrker grønt - dog mest skvadderkål

Prøvetid forlænget grundet god opførsel

Når nu marts gik så nemt, hvorfor så ikke prøve en måned mere? ;)

Jeg er faktisk blevet rigtig grebet af det veganske, det passer mig så fint at lave lidt oprør samt at have en grund til at nærlæse ingredienslister og Google E-numre. Jeg er så vild, når jeg står nede ved brødhylden i Netto med min mobil og mumler numre for mig selv, jeg ved det, men det bedste er nu engang, når manden er med og man derfor kan tillade sig at udbryde (i en høj og lettere forarget tone), at der sgu også er dyr i de her boller - eller hvad det nu ellers er for et, ellers tilsyneladende ikke-animalsk, produkt man står med.

Og så har jeg fået to veganske kogebøger, så nu er der jo ingen undskyldninger for ikke at lave meganice mad. Den ene hedder The Vegan Table og indeholder alt fra opskrifter på appetizers og henover supper, steg og is, havde jeg nær sagt, men den er altså oplagt at tage fat i, når der afholdes fest og inviteres gæster, hvilket vi dog ikke så tit gør herhjemme, men så må vi jo bare gøre hver dag til en fest.
Den anden hedder Color Me Vegan og er lidt sjov, fordi retterne er opdelt efter farve.
Da jeg begyndte at læse den slog det mig, at jeg faktisk læste den lidt ligesom første gang jeg læste Inger Christensens Alfabet. Jeg blev simpelthen ved med at læse det første, røde, afsnit og, manner, der er godt nok mange af de retter jeg snart skal kaste mig ud i, især gaspazzioen lyder rar og nu er det jo snart sommer, så timingen for at lave den er perfekt.

Og så har jeg begivet mig ud i mit første køkkenhaveforsøg ever, jeg har grønkål til forspiring i mit vindue, og i løbet af tre dage er de allerede begyndt så småt at kigge frem - det må være al min kærlige opmærksomhed der har drevet dem, tænker jeg. Så nu varer det ikke så længe for vi skal ud og have fat i nogle pallerammer, så jeg kan få et lille højbed i forhaven. Ih, hvor jeg glæder mig!

Nå, men hvorom alting er, jeg er tilbage!