Tænk engang, fire dag uden animalske produkter(!) og jeg synes faktisk ikke at jeg har haft de store udfordringer - endnu. Til gengæld føler jeg mig dejlig blød inde i maven - og her er det altså ikke mit mavefedt jeg snakker om.
Jeg har dog lært, at take away ikke rigtig er en option, men det havde jeg ligesom allerede forventet, så det var ikke den store overraskelse. Jo, altså, der ligger en indisk takeaway ikke så langt herfra, men SÅ vild er jeg altså heller ikke med overstegte samosaer, hvor fyldet er 90% kartofler, en sjat ærter og en smule chili, men det er nu alligevel meget godt ovenpå en familiefødselsdag. Og hvis det knaser, så er jeg som regel solgt.
Selv i går, hvor manden havde fødselsdag og ville have kylling i karry var der ingen problemer.
Jeg ændrede godt nok menuen til ristaffel, men helt ærligt, hvem elsker ikke ristaffel? Og så lavede jeg bare karrysovsen for sig og kyllingen for sig, og så kunne man jo selv blande det, ligesom man havde lyst.
Her er et billede, læg især mærke til, hvor god jeg ikke er til at tage lækre billeder af mad. Jeg tænker at en del af det skyldes at vi mest havde brugt ensfarvede grøntsager og det havde været flottere med fx rød peberfrugt i, men det smagte nu fantastisk alligevel!
Desuden har manden valgt (lovet?!) at køre med på MMM resten af måneden, så nu bliver det jo ekstra spændende!
Og så er det første dilemma opstået: jeg er inviteret til brunch på torsdag og glæder mig rigtig meget, men jeg synes at det er ret grænseoverskridende at skulle sætte sig ind på en cafe og spørge ind til deres menukort for at undgå noget animalsk - og igen, det er altså ikke fordi jeg vælger at jeg absolut VIL være hysterisk (som mange nok synes det er) at jeg ikke vælger bare at spise noget vegetarisk, nu har jeg bare valgt at gå 100% ind i at prøve et vegansk liv, med alt hvad det indebærer. Man kan som regel ikke vide, hvordan noget er, før man har prøvet det - ligesom dengang i folkeskolen, når man skulle lave forsøg i fysik.
At leve en måned som veganer er et projekt for mig selv - selvom det kan være rigtig svært at abstrahere og ikke lade sig gå på af den kritik, som man automatisk bliver bombarderet med, når man fortæller om sit valg.
Jeg sætter især pris på at have en veninde, der var på veganervognen længe før mig og som jeg får både støtte og opmuntring fra!
Og måske (måske!) om en måned, når jeg hverken er død eller underernæret og børnene stadig trives i bedste velgående, at jeg i det mindste har kunnet vise nogen, at det der veganske kost faktisk ikke er så ekstremt og farligt, som det i manges ører lyder, og jeg slipper for at høre på, at det er dumt..?
Det er i hvert fald lige præcis den del af veganerlivet, som jeg synes har været sværest indtil videre.
Nå, men hvorom alting er, så skal jeg i dag i helsekost efter kikærtemel og miso, jeg er nemlig blevet forfalden til at spise kikærtepandekager til frokost og er løbet tør for mel. *gispgisp*
God dag til jer derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar