Noget om fødevarer

Nå, men så gik der noget tid og det der liv som veganer er begyndt at blive lidt hverdag, hvilket faktisk er dejligt, det er jo svært ikke at nyde, når tingene ligesom falder i hak og bliver en naturlig del af ens rutiner - jeg har dog en tilståelse, jeg er kommet til at spise animalsk et par gange! *gisp*
Den ene gang var i min te (kamille, naturligvis) og så nærlæste jeg lige ingredienslisten på noget frugtslik forleden og fandt ud af, at de var overfladebehandlet med bivoks.
Det animalske produkt jeg taler om et selvfølgelig det, der produceres af vores gode ven, bien, som jeg godt kan lide, så længe den ikke stikker mig, for så hæver jeg nemlig op og bliver dårlig og alt muligt andet ubehageligt - og bien dør. Det er ikke win/win for nogen af parterne.

Nå, men den gode nyhed er, at jeg overlevede mit animalske 'ædegilde' uden varige mén. Faktisk gik der tre dage, før jeg egentlig tænkte over, at det var honning jeg havde kommet i min te den aften. Vanens magt...

'Men honning, det er jo ikke animalsk, det er jo bare blomsterstøv der sidder på en hullet væg inden i en bikube!', tænker du måske, men det er ikke korrekt, selvom jeg da godt vil give dig ret i, at det er helt ned i petitesserne at begynde på også at skære honning fra, men honning er ikke bare honning. Det er et produkt der produceres af bier og som bruges som en oplagsnæring, som de kan leve af om vinteren. Faktisk er det nogle enzymer i biens mave, der gør, at det der pollen og hvad de ellers henter ude i naturen kan blive til den honning som vi spiser. Og ja, jeg ved godt at biavleren ikke er interesseret i at slå sine bier ihjel ved også at berøve den dens vinterforråd, men stadigvæk, det er altså animalsk og i bund og grund ikke noget, som bierne har produceret til vores velbehag. Desværre. Punktum.

Honning kan altså sættes i kategori med fødevarer som mælk og æg, fødevarer der i deres produktion ikke direkte slår dyr ihjel, men måske heller ikke er helt så uskyldige, som virksomhederne og bondemænderne gerne vil have os til at tro. Og ud af de tre ovennævnte, så er bien nok den, der har det bedst, for du ved jo godt, hvad det er der får koen til at producere mælk, og du har måske også en ide om, hvad der så sker med den kalv, som ikke får mælken. Men har du så nogensinde funderet over, hvad der sker med hanekyllingerne i ægproducerende virksomheder? Det havde jeg ikke, før min veninde blev veganer og linkede til nogle grumme videoer, der fik mig til at gå hele følelsesregistret igennem.
Det var i hvert fald ikke en information jeg havde let ved at forholde mig til. Og her vil jeg nøjes med at sige, at hanekyllingerne ikke bare ryger over i hønsegården med de andre slagtehøns, det er den race man bruger til æglæggere nemlig for lille til at give noget som helst udbytte af.

Og så tilbage til mig.
For mig er valget om at prøve en måned som veganer ikke at give alle andre dårlig samvittighed over deres kost og deres måde at leve på. Det gider jeg ikke, ligesom jeg ikke gider dømme andre på baggrund af, hvad de mener en rigtig og forkert i livets mange forskellige faser.
Jeg synes jeg efterhånden har oplevet en del gange, at folk bliver decideret aggressive i deres udtalelser, når jeg nævner, at jeg prøver at leve vegansk, hvilket i bund og grund er underligt, da det jo ikke er en krigshandling, men mere en handling af omsorg overfor og/eller opmærksomhed imod vores måde at leve på idag.
Med andre ord, de fleste veganere er fredelige og bærer et håb om at inspirere, men ikke påtvinge, andre til at tænke over, hvad de indtager og hvordan det er lavet.

Jeg er ikke veganer fordi jeg synes det er synd for dyrene. Eller, jo, jeg synes også generelt set, at producenterne af animalske fødevarer er nogle idioter overfor dyrene i forhold til den måde, som man udnytter dem på, for at få så meget ud af det for så lidt penge som muligt, men først og fremmest er jeg veganer, fordi jeg mener at det er vigtigt at vide, hvad der er i mine fødevarer.

Køber jeg en Dolmio Pizzasovs er der 117 forskellige ingredienser i, som jeg aldrig ville have brugt, eller have brug for at bruge, hvis jeg selv lavede den.

Forleden skulle jeg fx bruge en pose rasp og ville da lige læse bagpå, for at være sikker på, at den ikke indeholdt noget animalsk, hvilket den så højst sandsynligt alligevel gjorde.
Her er indholdet af en pose Budget rasp fra Bilka: hvedemel, vand, gær, salt tilsat jod, vegetabilsk olie, sukker, emulgator (E472e, E471), rugsigtemel, speltmel, kartoffelflager, rosmarinekstrakt, melbehandlingsmiddel (E300), bygmaltemel, konserveringsmiddel (E282).

De fleste ingredienser er almindelige at løbe ind i, hvis man bager sit eget brød, men nogle af tingene er også svære at afkode.
Fx er E471 mono- og diglyserider af fedtsyrer, som både kan stamme fra dyr og planter, hvilket jeg kun kan finde ud af, ved at kontakte producenten, og det samme gælder 472e, der højst sandsynligt er lavet af griserester.

Og hvorfor fanden skal jeg have griserester i min rasp?

Forleden kiggede manden og jeg på chips og der er også overraskende mange af dem, der faktisk indeholder en form for animalsk produkt, som fx laktose.

Hvorfor er der laktose i mine chips?

Og sådan kunne jeg blive ved - og ikke kun i forhold til mærkelige animalske ingredienser i min grøntsagsmad, men også mere generelt, hvad er det egentlig jeg putter i min mund, når jeg spiser en færdigproduceret fødevare?
Jeg er af den overbevisning, at både min krop og miljøet ville have det meget bedre, hvis vi producerede fødevarer, der ikke indeholdt unødvendig olie, dyrerester og sukker.
Måske vi endda også ville slippe af med en masse livsstilssygdomme? Ja, jeg spørger bare!


Hvis du læser dette, så luk lige øjnene to sekunder og mærk min taknemmelighed for, at du tog dig tiden til at sætte dig ind i noget, som jeg beskæftiger mig rigtig meget med for tiden. Namaste!