Og på den syvende dag skabte Gud kikærten

I dag er min syvende dag som veganer * WHOA* og hvis jeg kunne gøre det uden at det så komplet åndssvagt ud, så ville jeg give mig selv en mega high five.

Jeg tænker, at det nu skal til at handle lidt om, hvad jeg egentlig går og spiser, for det er, for mig at se, det, der kan være sværest at forstå, når man ikke lige har haft behovet for at sætte sig ind i, hvad vegansk kost består af - og i den forbindelse må jeg allerede nu advare: dette blogindlæg går hen og bliver langt og kommer til at indeholde op til flere ikke særlige kompetente madbilleder, så for at skåne dig lidt, bliver det delt op og postet lidt ad gangen over nogle dage, jeg håber du overlever både ventetid og billeder.

I dag skal det handle om morgenmad og frokost - eller frokost er måske så meget sagt, det kommer i hvert fald til at handle om mit meget nære og kærlige forhold til kikærter...

Morgen

Jeg har altid syntes, at havregryn med mælk var noget af det dummeste og kedeligste morgenmad, som man overhovedet kunne spise - og det ville jeg sådanset stadig gøre, hvis ikke det var fordi jeg nu vidste, at det er det bedste i verden!
Ja, jeg vil næsten gå så langt som at påstå, at det er det måltid, som jeg glæder mig allermest til hver dag! Måske lige bortset fra mandelmælken.

Nogle er vilde med plantemælk fra første gang de smager det (respekt!), andre (som i 'mig') skal lige have lidt tid til at glemme den der bløde, lækre, lidt fede mælkekonsistens. Plantemælk er, i mine øjne, en smule tyndt og vandet og jeg har altså prøvet både, ris-, havre- og soyadrik. For mig fungerer mandelmælk bedst - og så skal den altså være hjemmelavet, da jeg synes, at den man kan købe virker en smule parfumeret og kunstig i smagen. Kald mig bare hysterisk, men nogle gange kan jeg altså bare bedst med de madvarer, jeg selv har lavet.

Nå, men tricket der fungerer for mig er altså at putte en masse smag ned i skålen med havregrynene og 'mælken'.
Jeg skifter lidt mellem at tilsætte frisk og tørret frugt, men er mest tilhænger af tørrede morbær (som jeg er blevet totalt mega fan af, prøv det!) og så kan jeg kun anbefale at drysse en smule kakaonibs på også, det giver et mega lækkert strejf af chokolade (og hvem kan ikke lide det?) OG det er en superfood. win/win!
Derudoverkan man, hvis man vil være rigtig uartig og give sine smagsløg den helt store tur, samtidig drysse lidt kokosmel og lakridspulver på. Det gør jeg - næsten hver morgen, og mine smagsløg synes det er en fest hver gang.
I overgangen fra komælk til plantedrik har lakrids/chokoladesmagen også virkelig været en stor hjælp, da den har camoufleret den der vandede smag lidt.

Frokost

En af mine helst store yndlingsgrundingredienser inden for vegetar og veganerkøkkenet har længe været kikærter. Som i rigtig længe. Som i: mindst ti år, det er desværre bare først for nylig, at det er gået op for mig og har fået lov til at eskalere.

Til at starte med var det kun falafel jeg var vild med, for jeg vidste ikke, hvad man ellers kunne bruge noget så avanceret som kikærter til, men så kom humus forbi og gjorde falaflen selskab. Og så kom de ovnbagte og krydrede snackkikærter. Og så kom kikærtepandekagerne. Og den nyeste ret med kikærter, som jeg har kastet min kærlighed på er faktisk 'bare' en slags guacamole med hele eller grofthakkede kikærter i.

Kikærter og mig har altså et rigtigt godt og ukompliceret forhold, de smager godt og jeg spiser dem. Gid alle forhold var sådan.

Kikærtepandekagen vil dog altid have en helt speciel plads i mit madglade hjerte, den har nemlig en masse gode og vigtige kvaliteter: den er hurtig at lave, den er sprød og den er mættende, og det er mere eller mindre alt hvad jeg går og drømmer om, at mad skal være.

At den også smager godt er en selvfølgelighed (det er jo kikærter!) og så er den rig på proteiner og de der sunde kostfibre.

Men først og fremmest gør den mig glad. Rigtig rigtig glad. Og selv ungerne og manden kan lide dem, hvilket bidrager med yderligere glæde til mig.

I min verden kunne kikærtepandekagen fuldkommen problemfrit erstatte omeletten og æggekagen.

Nogle gange laver jeg en stor pandekage, som på billedet, og putter lidt forskelligt grønt på, andre gange laver jeg en masse mindre pandekager, som jeg så bare sidder og spiser for mig selv et hemmeligt sted, fordi det kan føles lidt forbudt at sidde og spise dem som de er, da der går en del olie til i stegningsprocessen.

Jeg laver dem altid med krydderier og lidt nigella- eller sorte sesamfrø i, men faktisk har jeg hørt, at hvis man tilbereder dem smagsneutralt, så kan de næsten bruges som en slags desserpandekager.

Det er jeg slet ikke klar til endnu.