Hvad veganeren lever af, del. 2.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få afsluttet den der del om mad - i hvert fald for nu, der skal sikkert nok komme noget op igen senere, men lige nu, der kan jeg mærke, at der er mange andre ting, som jeg har på hjerte at få sagt i denne blog.
Blandt andet kunne det jo måske være interessant for jer at læse noget om, hvorfor jeg egentlig prøver den veganske livsstil af, selvom jeg allerede har insinueret, at det i høj grad bunder i personligt velvære, sådan helt fysisk, men i slipper ikke for også at få en lille sang om miljø, natur, arv og (min) samvittighed. Jeg kan til gengæld love, at jeg prøver at gøre det så subjektivt og upropaganda-agtigt som muligt. Aftale?

Men, det må blive i næste indlæg (måske), for i går satte os i familien os ned og lavede en madplan for næste uge - og den tænkte jeg egentlig, at jeg ville dele med jer, hvilket har to bonussider: i slipper for alt for mange slørede madbilleder samt detaljenusseri omkring, hvordan den er lavet.
Og det er ikke fordi jeg ikke synes det er dejligt at beskrive, hvordan maden er lavet og hvor opskrifterne er fra, det er fordi jeg ellers kunne fortsætte med kun at snakke om mad i en evighed - og det er ligesom ikke meningen med denne blog.

Tilbage til madplanen.
Vi har herhjemme en aftale om, at mandag og torsdag skiftes ungerne til at hjælpe med at lave mad og får på disse dage også lov at være med til at bestemme, hvad vi skal spise.

Mandag er det Yuki på fem år der hjælper, og hun plejer at være ret kræsen, hun er i hvert fald ikke så glad for at smage på nye ting, men det er vist ret normalt hos børn. Nogle gange kommer hun stolt hjem fra børnehave og fortæller at hun har spist en hel (!) ært og SÅ kammer vi helt over i begejstring. Fjollede og overentusiastiske forældre er vi nok uden tvivl på det punkt, men lidt motivation og hepning skader ikke, når det handler om at få sine børn til at spise grøntsager!
I denne uge skal vi have kikærtepandekager (hurraa!) med spinatcurry til.
Til eget forsvar skal nævnes, at Yuki selv fandt opskriften (eller rettere, billedet) i en kogebog og foreslog det.

Tirsdag er gymnastikdag og vi er sent hjemme, derfor står den på rugbrød/havregryn. Ungerne får almindelig mælk, yoghurt eller pålæg, alt efter hvad de lyster, mens de voksne helligt holder sig til dydens smalle og animalskproduktfrie sti. Begge unger har dog af egen fri vilje spist soyayoghurt og var bestemt ikke utilfredse.

Onsdag skal vi have spaghetti med kødsovs, vi skal nemlig til kirkegudstjeneste og dét bliver nok ikke ligefrem festligt at sidde der og spille veganerkortet, men sådan er dét bare og jeg er sikker på, at der ikke er nogen der kommer sådan for alvor til skade på grund af den nyhed.

Torsdag er det Kala på tre år, der har maddag og til at starte med valgte hun, at vi skulle have spaghetti med kødsovs (aka vegansk version med soyagranulat). Det var ikke et hit, jeg mener, så spændende er den ret altså heller ikke at få serveret to dage i træk, men så ændrede hun heldigvis mening og sagde lasagne i stedet og SÅ var alle glade. Jeg tænker, at den skal improviseres, så tomatsovsen bliver med røde linser og osten skal bestå af noget med gærflager og cashewnødder. Ja, det er én måde at løse osteproblemet på og jeg er, helt uden at lyve, rigtig spændt på og optimistisk omkring, hvordan det kommer til at gå.

Fredag skal vi have blomkålscurry (mandens valg) med ris og til dessert er der bananis.

Lørdag skal vi til frokost have hjemmebagt foccacia med tre forskellige slags dyppelse, blomkålsmos, rødbedehummus og grønkålspesto, og til aften skal vi have suppe, så brødet kan blive brugt til det også.

Søndag skal vi have pizza til frokost og rester til aften.

Og sådan ser den uge altså ud.

Frokost i hverdagene er med vilje ikke skrevet på, da ungerne får mad i børnehaven og jeg håber på at vi voksne kan leve af resterne fra aftensmaden, når altså jeg ikke lige har været til træning og derfor tager en bønneshake i stedet.
Og ja, det lyder måske ikke helt optimalt med bønner, men det er falktisk slet ikke så galt, hvis bare man husker at bestemme sig for, om det skal være en grøntsagsshake eller en frugtshake fra starten af. Det er noget jeg har lært af erfaring.
Og så skal man naturligvis også lade være med at komme for mange bønner i, hvilket også er lært af erfaring. Jeg bliver efterhånden så klog...

Her er et billede af en bønneshake, der ikke kunne bestemme sig for, om den skulle være frugtig eller grøn og derfor kom til at smage en smule sært. Modsat mange andre af mine billeder, så smagte den altså ikke bedre, end den så ud, ned kom den dog, helt uden at jeg tog skade og jeg har efterfølgende lavet en, der var 100% bedre.